23948sdkhjf

OVERBLIK: Sager om tørklædeforbud i Danmark

I 2005 sagde Højesteret god for, at Føtex havde forbudt en ansat at bære tørklæde og fyret hende.
EU-Domstolen har tirsdag sagt god for, at europæiske virksomheder kan forbyde muslimske kvinder at gå med tørklæde samt fyre dem, hvis de ikke retter ind.

Der har i Danmark også været heftig debat omkring, hvorvidt det var i orden, at virksomheder forbød religiøs hovedbeklædning.

Få her et overblik over nogle af de danske sager om tørklædeforbud på arbejdspladsen:

* 2000: Østre Landsret vurderer i en dom, at der tale om indirekte diskrimination, da Magasin afviste en erhvervspraktikant, fordi hun mødte op iført tørklæde.

Tørklædet var ikke foreneligt med reglerne for beklædning, hævdede Magasin. Men forbuddet var ikke sagligt begrundet, mente landsretten.

* 2001: Østre Landsret afgør en strid mellem en kvindelig medarbejder og chokoladefabrikanten Toms. Toms havde krav om, at alle ansatte skulle have nethue på. Landsretten vurderer, at sikkerhedskrav vægter højere end religionsfrihed.

* 2001: Føtex fyrer en medarbejder, efter at hun meddeler, at hun fremover vil arbejde med et tørklæde på. I 2003 får Føtex medhold af Østre Landsret. Sagen ender dog ikke her.

* 2005: Højesteret blåstempler, at Føtex bortviste en muslimsk medarbejder, der ønskede at bære tørklæde. Domstolen henviste til supermarkedskædens generelle regler for alle ansatte om personalets beklædning.

* 2009: Folketinget vedtager en lov, der forbyder religiøse og politiske symboler ved de danske domstole - dermed også tørklæder. Forbuddet gælder dog kun dommere og eksempelvis ikke lægdommere.

* 2013: Dansk Supermarked dropper sit tørklædeforbud over for sine ansatte. Det sker efter protester fra en gruppe unge, muslimske kvinder, som havde opfordret til boykot af Dansk Supermarkeds butikker.

Kilder: Ritzau, Berlingske, KVINFO.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094